Birte Howard døde den 5. marts efter lang tids svær sygdom.

Hun blev 77 år.

Birte (Howard) Høirup døde i familiens nærvær på plejehjemmet Lysbjergparken lørdag den 5.marts. Hun havde været syg i over et år, og i den sidste tid gav hun udtryk for, at det ville være rart at slippe for al det ”Ragnarok”.

Birte var oprindeligt uddannet på det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I stedet for koncertpianist blev hun imidlertid lærer og medleder, sammen med sin mand Jørgen, af den kostskole, som forældrene Karen og Mogens Høirup havde drevet i Grindsted. Musikken, lærergerningen og omsorgen for eleverne fyldte mere end 30 år af Birte og Jørgens liv.

Vi er derfor mange, der har kendt  Birte: Hundredvis af kostelever som ”Fru Howard”, og vennekredsen som ”Pumaen”, hvilket Jørgen så kærligt kaldte hende ved lystige lejligheder ( - ikke så få endda!).

En af hendes kære kostelever og efterfølgende gode ven, har skrevet følgende ord på "Gammel Elevforenings" hjemmeside (se nedenfor red.): "Vid, at din kærlighed og trofasthed har kærtegnet udslukte sjæle og tændt håb og tro på meningsfylde ... Flyv og rejs med din alternative tro, dine blomsterdråber og dit blødkogte æg, som altid tog en time for dig at spise."

Nej, Birte var absolut ikke til fast food. Hun satte sammen med Jørgen pris på lange måltider i familie og venners lag. Selvom hun ikke var den mest udfarende af de to, skabte hun til gengæld det faste og solide grundlag, som Jørgen byggede videre på.

I "Bogen til mine kære" skrev Birte for tre år siden, under afsnittet "Glimt fra min barndom": "Den var god! Jeg erindrer ingen savn. Masser af kærlighed. Omsorg. Men også op-dragelse."

Netop det delte ord opdragelse fortæller meget om Birtes virke som menneske.

Både familie, venner og kostelever blev med varm hjertelighed, hvert år ved juletid, inddraget i Birtes oplæsning af H.C. Andersens "Den lille Pige med Svovlstikkerne". Hvert år formåede hun at mane de utroligste levende billeder frem for vores nethinder ”… da slukkedes Svovlstikken”. Birte døde til forskel fra Den lille Pige, i kærlige, varme omgivelser. Vi oplevede, at Birte stille og roligt trak sig tilbage fra livet. Hun havde et ganske svagt smil på læben i døden. Hun virkede tilfreds.

I sine efterladte papirer har Birte følgende citat: "Døden er slet ingen ting. Jeg er bare listet ind ved siden af….Skift ikke tonefald, tag ikke en højtidelig eller bedrøvet mine på. Le, som vi altid lo af det, vi morede os over sammen….Alt er godt."

Og herfra elevforeningen kan vi dømme efter de mange telefonopringninger at mange sender de bedste tanker til de efterladte. Nogle skriver dem ned, hvilket Carsten Dahl ('84) har gjort og sendt os disse ord:

Far vel min elskede Birte

Flyv mod lyset hen over dit livs brugte og ubrugte dage.
Vid, at din kærlighed og trofasthed har kærtegnet udslukte sjæle og tændt håb og tro på meningsfylde når du forstørrede detaljen op og gjorde den til selve meningen.

Et lille smil, et lille grin med næselyd, en vedholdende interesse, en ubegribelig begejstring, en ansvarlighed og dedikation for det barnlige, der hvor andre slog det hen eller overså detaljens betydning.

Flyv og rejs med din alternative tro, dine blomsterdråber og dit blødkogte æg, som altid tog en time for dig at spise. Principfast og gammeldags som en ugle og nysgerrig, forundret og flippet som en godmodig hund. Fast som en klippevæg men også blød og overbærende som en nejende regnfan. Stædig og stolt men samtidig åben og søgende. Jeg har ikke kendt nogen, der lever så stærkt videre på trods af den fysiske død. Din ånd svæver i astrale baner og transparente himmel legemers musiske formationer og din musik og formsans er blevet aftryk i os andre.

Du var en ener og noget ganske ganske særligt. En sjælden blomst, der vokser ud, hvor den vil på trods af den almindelige floras betingelser. Selv de invasive arter må bøje sig i støvet over din originalitet.

Tak fordi du gad, at forme på mig og behandlede mig som din egen.

/CARSTEN DAHL '84.