NEKROLOG - GERNER CHRISTENSEN

Med venlig tilladelse fra Frank Y Poulsen, Isagervej 21 B, Ry, gengiver vi her  følgende mindeord over Gerner Christensen

Ethvert menneskeliv bliver formet af den tid, der lever i. Det afhænger af de ydre materielle omstændigheder, religiøs, moralsk og politiske  påvirkninger.

Gerner blev født i det år, hvor Hitler begyndte at rumstere nede i München, og året før Lenin døde, og blev afløst af Stalin. De to herrer Hitler og Stalin blev meget bestemmende for Gerners livsforløb. Gerner er opvokset i Nordsjælland, hvor han oplevede 30´ernes arbejdsløshed og en fattigdom, der stank i bogstaveligste forstand. Lugten af brødrene Valde og Frederik fyldte hele skolestuen hos Gerners elskelige frøken Aspe. Frederik var stor og hårdfør, Valde var svag, skrøbelig og stammede. Hans død og begravelse gjorde et stærkt indtryk på Gerner.

Det gjorde også Hitler brølet i radioen, og beretningerne om forfølgelse af de kristne i Sovjetunionen. Han kunne ikke forstå, hvorfor den kærlige gud som frøken Aspe fortalte om, tillod så meget elendighed og ondskab i verden. Gerner havde sammen med sine tre søskende en tryg opvækst i den lokale købmandsfamilie, og efter realeksamenen blev han sat godt i vej som bankelev i Frederikssund. Men til sine forældres store fortrydelse holdt det kun et år. Gerner ville være præst, og efter det to-årige studenterkursus i Høng, kom han i 1942 til København og påbegyndte teologien.

I den korte tid som bankelev, mødte Gerner en jævnaldrene kommis, som hver eftermiddag var i banken for at aflevere dagens omsætning. Bent hed han, men han blev senere mere kendt under navnet Flammen (fra FLAMMEN & CITRONEN, Red.). Det vides ikke om denne kontakt har haft indflydelse på, at Gerner i 43 gled ind i det illegale arbejde.

Gerner brugte ikke hårdtslående argumenter som Flammen. Gerners "våben" var skrivemaskinen og duplikatoren, hvilket tyskerne kvitterede med en anholdelse i slutningen af 44. Gerner som 21-årig de sidste seks måneder af besættelsen i Frøslevslejren, som var oprettet af datidens fremsynede politikere og embedsmænd. Det var en utryg tid med jævnlige deporteringer i kz-lejre, men alligevel blev det på en måde livets højskoleophold, hvor Gerner lærte at respektere andre mennesker og deres meninger.

Efterkrigstiden var frustrerende for Gerner. Ude i verden trak det op til den kolde krig. Som sekretær i den danske Festivalkomité, der arbejdede for møder mellem unge fra øst og vest, fandt han en mening midt i galskaben. Det blev et springbræt til, at Gerner blev rejsesekretær for Dansk Fredskonference, her skulle der arbejdes for at samle deltagere til Dansk Fredskonference i Aalborghallen i 1955. Formanden var Mogens Fog, der havde været ledende skikkelse i  Frihedsrådet under besættelsen. Fredskonferencen blev hurtigt stemplet som kommunistisk, det var dog kun to i udvalget på ni. Mange kendte personer deltog, så radioen så sig nødsaget til at transmittere konferencen, der drejede sig om atomtruslen.

Gerner blev ikke præst. Der gik måske for meget Boheme i det. Som sekretær havde Gerner været vidt omkring i Danmark, og han mente, at der kun var to byer, han ikke havde besøgt. Den ene var Skælskør, og den anden var Grindsted. Heldigvis valgte han i 1960 at komme til Grindsted som lodsælger for mellemfolkelig samvirke. Her fik han tilbudt et job på Grindsted Kost- og Realskole, og det klarede han fint.

Han gik på pension 24 år efter. Siden pensioneringen i 1982 har Gerner hygget sig i Fynsgade 40 2 tv. Han var dog sjældent hjemme. I Grindsted by tog han en god snak med de lokale på værtshusene. På Heden kan det give en fin debat, når man som Gerner er lidt rød i kanten.

Naturistcamping - rejser ud i verden, og foreningsarbejde tog tiden; specielt Amnesty International. - Når man selv har oplevet fangenskab og politisk undertrykkelse, får man medfølelse med de, der sidder uskyldigt i fængsel, sagde Gerner. Han oplevede også, at Birthe Hornbech for nogle år siden kaldte "Mogens Fog og hans slæng" for landsforrædere. Det er utroligt, som mange af vore dages politikere og journalister boltrer sig i karakteristikker af personer og hændelser, som de enten ikke har oplevet, eller kun som børn. For Gerners vedkommende kan han nu prale af, at have været hele registret igennem: From Ung Mand - i 1945 fejret som modstandshelt – i 50´erne stemplet som kommunistisk medløber og nu landsforræder! Så kan der vist ikke være flere stadier tilbage. Livets skavanker ramte Gerner de senere år, men vi hørte ham ikke klage. Han kæmpede med stor hjælp fra personalet ved Grindsted, Esbjerg, og Vejle Sygehus, Gnisten, Billund og mest Sydtoftens Plejecenter.

Tusind tak.