Vi har af Karens datter Pia Borking den 3. august 2011 fået oplyst at Karen Borking er sovet ind den 14. juli 2011. Hun blev 92 år gammel. Vi sender mange tanker til familien og efterladte.

Brev fra Karens datter, Pia.
Modtaget 3. august 2011

Min mor og jeg var forbi jubilæumsfesten 2010 (havde prøvet at overtale min mor til at melde sig til middagen, men det ville hun ikke) på vej fra København op til hendes sommerhus i Vejlby lidt syd for Harboøre, som mine forældre købte i 1962, og som min mor havde stor glæde af alle de år, hun var lærer på skolen.

Hun har også haft elever med derop. Lidt uden for Vejle lykkedes det mig at overtale hende til at køre forbi Grindsted og jubilæumsfesten for at se, om der var nogen, hun skulle kende fra sin lærertid. Det endte med at blive en stor og varm oplevelse for min mor - med mange elever, der genkendte hende og talte varmt til hende, så det var godt, vi gjorde det. Det viste sig, at hun var den eneste af de gamle lærere, der var til stede. Min mor var meget glad for sit lærerjob, og hun og jeg har ofte talt om de mange gode år, hun havde som lærer. Hun kunne lide at undervise, og hun kunne lide sine elever.

Min mor døde af alderdom her d. 14. juli 2011 i sin seng på det plejehjem nær mig, hvor hun tilbragte sine sidste tre måneder. Hun holdt stort set op med at spise og drikke og sagde, at hun ikke orkede mere, og tidligt om morgenen sov hun stille ind i døden efter et langt og godt liv. Min mor havde de senere år svært ved at huske nye begivenheder, men hver gang jeg mindede hende om vores tur forbi Grindsted og de mange varme tilkendegivelser, hun fik fra gamle elever, blev hun meget, meget glad. Jeg har først nu set, at Birthe Howard døde d. 5. marts i år, så det nåede jeg ikke at fortælle min mor. Hun satte stor pris på Birthe og Jørgen og havde mange gode oplevelser med dem.

M.v.h, Pia Borking

Brev fra Anne-Mette Schmidt, 4. august 2011

Karen (Borking) har altid haft en stor plads i mit hjerte og har meget ofte tænkt på hende, og hendes kamp med at få hunde og katte til at lade være med (skide) på hendes grund :-).

Havde hende ikke som lærer, men kendte hende privat igennem min forældre. Hun var et dejligt og hjerteligt menneske, altid klar til at en snak når vi mødtes i byen, ofte ved Kvickly når der skulle handles.

Husker tydelige en dag hvor Karen havde fået en ny bil, jeg kommenterede det, og hvad siger fruen så: Ja den skal gerne holde resten af mit liv eller den tid jeg endnu kan få fornyet mit kørerkort, det er ca. 20 - 25 år siden, hvis ikke jeg husker helt forkeret. Så jeg tror den har holdt.

Husker også at Karen var med til morgensang ved min forældres sølvbryllup og snakken kom ind om noget politisk, jeg sad stille og lyttede med åben mund og .... sjældent har jeg hørt så stille og rolig en diskussion. Karen var god til at komme med sine holdninger, men også god til at lytte til andres.

Sidst men ikke mindst var jeg meget glad for at se Karen, til gl. elevfest i 2010, det var dejligt at se hende igen, men var også nok klar over det var sidste gang så med ryggen til kom der en lille tårer. - men det var en god måde at få sagt far vel på

Æret være hendes minde
Anne-Mette Schmidt (årg. '76)