VEDTÆGTER GÆLDENDE FOR

Grindsted Privatskoles Elevforening.


Stiftet den 10. Juli 1920, Revideret: 18. Juni 2011

§ 1. Navn og hjemsted.

Stk. 1. Foreningens navn er Grindsted Privatskoles Elevforening.

Stk. 2. Foreningens hjemsted er Billund Kommune.

§ 2. Formål.

Stk. 1. Foreningens formål er:

  • - at udvikle og vedligeholde forbindelsen mellem skolen og elever fra/på Grindsted Privatskole og tidligere Grindsted Kost- og Realskole og Grindsted Realskole.
  • - at styrke samarbejdet og relationerne mellem skolen og elevforeningen.
  • - at skabe aktiviteter til gavn for elevforeningens medlemmer
  • - at afholde årlig elevsammenkomst efter skoleårets afslutning

§ 3. Medlemmer.

Stk. 1. Enhver udgået elev samt nuværende og forhenværende personale og ansatte på
Grindsted Kost- og Realskole, Grindsted Realskole og Grindsted Privatskole kan blive
medlem af elevforeningen.

Stk. 2. Man er fuldgyldigt medlem når man har betalt sit årskontingent.

Stk. 3. Medlemmer er pligtige til at orientere bestyrelsen om sin adresse.

§ 4. Medlemsrettigheder

Stk. 1. Ethvert medlem af elevforeningen har adgang til generalforsamlingen og andre
fælles aktiviteter, som elevforeningen foranstalter.

Stk. 2. Fuldgyldige medlemmer jf. § 3 stk. 2 har stemmeret og kan vælges til
foreningens bestyrelse.

§ 5. Generalforsamlingen

Stk. 1. Generalforsamlingen er elevforeningens højeste myndighed.

Stk. 2. Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen
afholdes hvert år, normalt 3. lørdag i juni måned, i tilslutning til årsfesten.
Indkaldelse skal ske med mindst 30 dages varsel ved direkte underretning – skriftligt,
eller via mail eller på foreningens hjemmeside. Indkaldelsen skal indeholde eller
vedlægges dagsorden.

Stk. 3. Dagsordenen skal indeholde mindst følgende punkter:

1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning.
a. Bestyrelsens beretning
b. Orientering fra fondens bestyrelse
4. Godkendelse af regnskaber
a. Foreningens regnskab
b. Jubilæumsfondens regnskab
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Fastsættelser
a. Fastsættelse af kontingent
b. Næste års generalforsamling
7. Valg af formand jf. § 7 stk. 4
8. Valg af medlemmer til bestyrelsen jf. § 7 stk. 4
9. Valg af suppleant jf. § 7 stk. 7
10.Valg af revisor jf. § 9 stk. 3
11. Valg af revisorsuppleant jf. § 9 stk. 4
12.Eventuelt.

Stk. 4. Forslag til dagsordenens pkt. 5. skal være skriftligt evt. pr. mail fremsat over
for bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Stk. 5. Senest 8 dage forinden generalforsamlingens afholdelse fremlægges
foreningens årsregnskab, bestyrelsens forslag til kontingent jf. dagsordenens pkt. 6
samt forslag til behandling på generalforsamlingen jf. dagsordenens pkt. 5.
Fremlægningen sker på elevforeningens hjemmeside.

Stk. 6. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen
skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling, såfremt mindst en tredjedel af
foreningens medlemmer med angivelse af dagsorden skriftligt fremsætter anmodning
herom. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 6 uger efter, at
anmodningen herom er fremsat over for bestyrelsen.

Stk. 7. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst 4 ugers
varsel. Indkaldelsen skal ske ved skriftlig eller via mail til hvert medlem. Den skal
indeholde dagsorden med mindst følgende punkter:

1. Valg af dirigent
2. Indkomne forslag
3. Eventuelt.

§ 6. Generalforsamlingens afvikling mm.

Stk. 1. Alle fuldgyldige fremmødte medlemmer er stemmeberettigede på
generalforsamlingen. Stemmeretten skal udøves personligt.

Stk. 2. Generalforsamlingen ledes af dirigenten, der afgør alle spørgsmål vedrørende
generalforsamlingens ledelse og afstemning.

Stk. 3 Alle beslutninger og valg sker ved almindelig stemmeflerhed. Står
stemmetallene lige, er forslaget bortfaldet. Står stemmetallene ved personvalg lige,
sker valg ved lodtrækning blandt de personer, der er stemmelighed om. Afstemning
skal ske skriftligt såfremt dirigenten beslutter det, eller hvis mindst 2 medlemmer på
generalforsamlingen kræver dette. Der føres en protokol over foreningens
generalforsamlinger. Protokollen underskrives af dirigenten og opbevares af
bestyrelsen.

Stk. 4. Intet medlem af foreningen kan vælges til medlem af bestyrelsen eller andre
tillidshverv medmindre den pågældende samtykker deri.

§ 7. Bestyrelse

Stk. 1. Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af formand, kasserer samt
yderligere mindst 2 medlemmer. Derudover har skolen 2 faste pladser i bestyrelsen.
Pladserne besættes for en 2 årig periode af repræsentanter for skolen efter ledelsens
indstilling. Nuværende skoleelever repræsenteres i bestyrelsen af en elev fra 9. klasse.
Eleven udpeges af skolen.

Stk. 2. Bestyrelsen kan give kassereren samt formanden fuldmagt til at råde over
foreningens bankkonti samt i øvrigt tegne foreningen i overfor foreningens bank.

Stk. 3. Foreningen tegnes i øvrigt af formanden.

Stk. 4. Valg af bestyrelse foretages for en 2 årig periode. Valg af formanden sker i lige
år og valg af kasserer i ulige år. Sker valget af formand eller kasserer i anderledes år
genvælges der året efter.

Stk. 5. Bestyrelsen vælger selv kasserer og næstformand blandt bestyrelsens
medlemmer.

Stk. 6. Fratræder formanden i utide indtræder næstformanden frem til næste
generalforsamling.

Stk. 7. Generalforsamlingen vælger for en 1 årig periode en bestyrelsessuppleant, der
indtræder i bestyrelsen ved et bestyrelsesmedlems fratræden.

Stk. 8. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 9. Alle medlemmer af bestyrelsen skal være myndige og uberygtede og ved deres
fornufts fulde brug og må ikke på grund af konkurs være ude af rådighed over deres
bo.

§ 8. Bestyrelsens kompetencer.

Stk. 1. Bestyrelsen skal forvalte foreningens midler og i det hele taget virke for
foreningens virke og interesser.

§ 9. Regnskab.

Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

Stk. 2. Foreningens regnskab føres af kassereren, der også forestår opkrævning af
kontingent.

Stk. 3. På generalforsamlingen vælges en revisor. Har generalforsamlingen ikke fået
valgt en revisor, sikrer bestyrelsen, at regnskabet revideres af ekstern revisor.

Stk. 4. På generalforsamlingen vælges ligeledes en revisorsuppleant.

§ 10. Årlig elevsammenkomst

Stk. 1. Bestyrelsen foranlediger, at der afholdes en årlig elevsammenkomst.
Elevsammenkomsten afholdes i tilslutning til generalforsamlingen. Elevsammenkomsten
finder normalt sted i juni måned.

Stk. 2. Medlemmer har lov til at medtage deres partner til årsfesten.

Stk. 3. Nuværende og tidligere lærere inviteres til elevsammenkomsten på tilsvarende
vilkår som for foreningens medlemmer.

§ 11. Æresmedlemmer

Stk. 1. Medlemmer eller andre personer kan indstilles som æresmedlem. Indstillingen
skal behandles af bestyrelsen. Ved udnævnelse skal indstillingen vedtages
enstemmigt af bestyrelsen. Udnævnelsen sker ved førstkommende generalforsamling.

Stk. 2. Æresmedlemmer deltager vederlagsfrit ved den årlige sammenkomst

§ 12. Ændring af vedtægter

Stk. 1. Ændring af vedtægter skal vedtages med 2/3 flertal af de til
generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

Stk. 2. § 13 kan dog kun ændres efter den i § 13 anførte procedure.

§ 13. Opløsning.

Stk.1. Foreningen kan kun opløses ved beslutning på en ekstraordinær
generalforsamling jf. § 5 stk. 6 og 7 hvor mindst 2/3 af samtlige fremmødte
stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor. Beslutningen skal indeholde
bestemmelse om anvendelse af foreningens og jubilæumsfondens eventuelle midler.

Stk. 2. Opnås der ikke sådant flertal, men der blandt de fremmødte er et flertal for
opløsning af foreningen, indkalder bestyrelsen jf. § 5 stk. 7 inden 2 måneder til ny
generalforsamling, hvor opløsning kan besluttes af et flertal af de fremmødte
stemmeberettigede medlemmer.


Vedtægtsændringer er sket: 20/6-81, 24/6-89, 23/6-96, 19/6-99, 18/6-05, 24/6-06 og
18/6-11.