SKOLESANGEN

Tekst: Orla T. Muld 1958
Mel.: Beethoven 9. symf. 4. sats

Lindetræ'r med bud om våren,
lyser grønt i solens skær,
hvisker blidt tilos i gården:
som'ren er nu ganske nær.
Vinter mørke, sjap og sole
veg for et forårs friske vind.
Lys og glæde nu vi føle ~
lukkes dybt i sindet ind.

Lindetræ'r med sol i kjolen
Står I midt ib landt os her hilser
os hver dag i skolen
med et smil t il hver især.
I ta'r del i al vor færden -
skoletid i lindes ly.
Hvor vi kommer hen i verden,
taler lind om skoleby.

Lindetræ'r med nøgne grene
stod så tavse vinter lang,
mens vi gik i kreds hernede
under kroners mørke hang,
ventende på at lys ville komme,
ventende på endnu en vår.
Længsler, som en dag er omme -
drømme i en skolegård.

Lindetræ'r på Jyllands hede
plantet i en skolegårdkraftfuldt
jeres grene sprede,
styrkes, vokse år for år. .
Skyg for de kommende slægter i gården midtpunkt
for deres vandrende ring.
Lindetræ'r bring bud om våren,
lev med den i vore sind.

Lindetræ'r så fast på roden
her i skolens muld I gror.
Gid vi måtte sætte foden
sikkert på vor egen jord.
Lær os som I at leve og grønnes,
rodfæstet stå i livets kår
med en drøm, som sandt må drømmes:
Altid kommer der en vår!

Orla Muld 1958