HELLE GRUNDAHL (FØDT KVIST), ÅRG. 81 SKRIVER OM ANGST
"Det her er utrolig svært at beskrive med ord - men jeg vil forsøge mig frem.
Leni, Glenn, Christian og undertegnede satte hinanden stævne her i Solrød i fredags (den 29. maj 2009, red.) af den ene grund - vi havde lysten!
Dagende op til at vi skulle ses gik med stor nervøsitet for mit vedkommende, jeg måtte til sidst ringe til Leni da angsten tog overhånd. 30 år er rigtig lang tid - 30 år med en følelse af altid at være anderledes, svigtet og en smerte som kan være så svært at forklarer til alle andre end lige netop dig, dig som selv har været der.
Jeg ved ikke om du lige som jeg har siddet en juleaften med fremmede fordi at du var uønsket - eller ventet ugen op til påsken på et opkald der aldrig kom. Den følelse af ensomhed, det at føle sig anderledes eller den voldsomme smerte som mange af os har været gennem i vores unge år, og som nok har sat sit præg på vores personlighed i vores voksne liv. Alt det skulle jeg til at forholde sig til igen, bare lige sådan på en fredag aften. Jeg var skrækslagen!
Hvor jeg dog bare ønskede at kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft og hoppe ind i min lille pubbe igen.
Jeg tror ikke at det er helt forkert, hvis jeg har til og afmeldt mig Re-union festen ca. 3-4 gange, angsten fik igen overtaget, angsten for at I skulle se mig som den jeg var, og ikke den jeg er blevet til.
Der er mange af os der sidder med så dybe ar på sjælen, ting som vi alle har lært at "deale" med - men i fredags blev et stort vendepunkt for mig.
Jeg havde folk, der forstod hvad det var jeg sagde, folk der forstod den voldsomme smerte. Den følelse af at være ensom; tro mig når jeg siger - at der altid har været mennesker rundt omking mig - trods det kan jeg stadig have følelsen af ensomhed - et kæmpestort hul som aldrig fyldes op og som gnaver konstant. Det er en del af den opvækst vi sammen har tilfælles.
Jeg kan i dag se at opholdet på skolen INTET har med de følelser at gøre. Grinsted Kost og Realskole er bare et symbol på den svære tid. Som jeg idag kan se blev min redning.
Der har for mit vedkommende været et stort oprydnings arbejde efter mine unge år, men jeg tror at jeg idag kan se at jeg blot var et produkt af mine forældres manglede evner til at håndtere dét, at blive forældre.
Vi er alle sammen gode nok, trods vores fejl og mangler. Du var ikke blevet så dejligt og helstøbt, uden de mange ar på sjæl og krop - du er værd at elske, for du er nemlig dig. Vi havde på daværende tidspunkt bare en tom værktøjskasse.
Der må sidde andre med de samme følelser derude. Jeg vil blive glad for at se dig til festen - for jeg er ligesom dig - rigtig utryg og bange. Men jeg har valgt at "face" det - "face" Grinsted Kost og Real Skole - det symbol som egentlig bare betyder - at vi er så mange, som har det på sammen måde, et venskab du endnu ikke aner du har, venner som støtter og favner dig fordi du er den du er. VELKOMMEN til dig den 26.06 og på glædelig gensyn
Med venlig hilsen
Helle Grundahl