Vil du med til festival i Skanderborg 2012?

I de to forgangne år, har Skanderborg Festivalen - måske uden at vide det - haft en ganske betragtelig stor gæsteskare af tidligere elever fra Grindsted Kost- og Realskole. Og sikkert også fra den nye Privatskole. Således ved vi positivt, at der sidste år var "gamle elever" mellem gæsterne, repræsenterende ikke mindre en fire årtier - fra 60'erne til og med 90'erne.

I år er foreningen blevet spurgt om ikke vi vil være behjælpelige med at udbrede budskabet om en mulig "touch base" på festivalspladsen til dette års SMUKFEST. Og det vil vi gerne.

Står du med planer om at deltage på Skanderborg2012 - og kunne du tænke at nyde en drink i baren med flere af dine såvel kendte som ukendte GKR-frænder - kunne du kontakte Torry Sander Kristensen og melde at du checker ind med pilsner. Uanset om du ønsker at deltage i en decideret CAMP-GKR eller blot lige vil sige hej, så giv lige Torry besked om at han kan kontakte dig, Det gør du ved at klikke her.

Vi ses, måske, til dette års smukkeste festival.

M.v.h

Bestyrelsen