SUS SCHACK SKRIVER OM SIT MØDE MED FORTIDEN

For et par måneder siden blev jeg kontaktet af Anne. Jeg skulle grave lidt for at finde frem til vores relation og blev hurtigt meget nysgerrig på at vide om hende. Da kontakten med Anne opstod, rullede lavinen. Indenfor ganske kort tid havde jeg kontakt til en del fra skolen, både nogle jeg kendte da, men også ældre og yngre. Jeg har kun set et par stykker, men har talt med en del.

Jeg har brugt mange år af mit liv på at "hele" og nu står jeg her og er angst for hvad der skal møde mig på GKR. Da jeg var gravid med min første datter for snart 14 år siden, var min mand og jeg forbi. Jeg husker at vi gik hånd i hånd ned ad Skolegade og tårerne sprøjtede ud af øjnene på mig. Ja, jeg var gravid og hormonerne cyklede rundt i kroppen på mig, men alligevel. Jeg har ikke været der siden. Hvad er det så liiiiige jeg har gang i?

Grindsted kost- og realskole-tiden var for mig nogle år fyldt med mareridt og følelsen af at være forkert og anderledes. Jeg følte ikke jeg hørte til. Jeg har talt med flere som fortæller at kammeratskaberne battede - til trods for hårde odds. Det var på grund af disse at man overlevede. Jeg oplevede ikke mine kammeratskaber som værende ægte, men i virkeligheden var det kaoset i mig, der gjorde alting uægte. Allerede her genopstår følelsen af at være forkert og anderledes. Den følelse som er blevet så forbudt i mit liv, fordi den har været forbundet med så megen smerte. Gennem de sidste mange år har det været mig meget magtpåliggende at lære at tage ansvar for mig eget liv. Jeg er ansvarlig for min egen lykke. Jeg italesætter det, men lever jeg det på den måde jeg tror jeg gør? Hvis jeg gjorde det, ville jeg så sidde med denne gamle forbudte følelse i mig? Hvad nu hvis jeg møder mig selv fra dengang når jeg tropper op på skolen? Hvad nu hvis jeg ikke kan rumme at det jeg troede jeg havde nået i mit liv, ikke lever op til mine forventninger? Alle mine "what if´s" kommer op til overfladen og så er det jeg tænker; "Er det overhovedet det værd?"

Det må det jo, af en eller anden besynderlig årsag, være. Lur mig om jeg ikke også kan lære noget af dette, som af alt andet jeg har oplevet i mit liv. Jeg vil derfor glæde mig til at møde jer, lige præcis som I er. Med kærlighed og respekt... Og de vildeste sommerfugle i maven. Vel mødt.

Sus Schack

Print denne side

Anbefal denne artikel til en ven